Faktaboks

Vera Nilsson
Født
1. juni 1888
Død
13. maj 1979

Vera Nilsson var en svensk maler og grafiker. Hun blev uddannet i Göteborg på Valands konstskola og i Paris hos Henri Le Fauconnier, og hun var en central figur inden for den svenske ekspressionisme.

Hendes værker karakteriseres af skæve perspektiver og en farveholdning domineret af rødt og jordfarver, påført lærredet i kraftige strøg. Tilbagevendende motiver er landskaber, børn og storbyens liv om natten, fx Gade i Malaga 1 (1920-1922, Norrköping konstmuseum).

Vara Nilsson udførte også udsmykningsopgaver, bl.a. en altertavle i malet træ til Naksta kirke (1969).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig