Venezuela - massemedier, Venezuelas første avis, Gaceta de Caracas, blev grundlagt i 1808. Der udkommer 15 landsdækkende dagblade, men de fleste aviser er lokale og udkommer kun i små oplag. De førende dagblade er Ultimas Noticias (grdl. 1941), El Universal (grdl. 1909) og El Nacional (grdl. 1943). De udkommer alle i Caracas. Medierne, som overvejende er privatejede, er meget politiske, især imod præsident Chavez. I begyndelsen af det 21. århundrede indførtes love, som indskrænker mediernes frihed. Private radio- og tv-selskaber opererer side om side med de statslige Radio Nacional de Venezuela og Venezolana de Televisión. Der findes flere hundrede reklamefinansierede radiostationer. Caracas er endvidere hjemsted for den latinamerikanske tv-kanal teleSUR. Næsten alle hjem har tv, og også internet er en vigtig informationskilde.

Læs videre om Venezuelas historie eller læs om Venezuela generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig