Vasagård, langdysse ca. 2 km sydvest for Aakirkeby på Bornholm. I den østlige ende af dyssen er der et dyssekammer; dyssen dateres til ca. 3500-3400 f.v.t. I den vestlige ende af den oprindelige høj er der ca. 3400-3300 f.v.t. blevet tilføjet en jættestue; denne har tre store dæksten. Både dyssekammeret og jættestuen har været brugt til sekundære begravelser; den seneste fra jættestuen dateres til 1100-500 f.v.t.

Nær Vasagård er der lokaliseret to centralpladser, såkaldte Sarup-pladser, der dateres til samme periode som langdyssen. I 2014 blev der her fundet dekorerede vægpaneler med solmotiv af brændt ler fra en rundbygning, dateret til bondestenalderen. Man har ikke tidligere fundet vægdekorationer fra denne periode.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig