Vandrer mod Lyset var en dansk etisk-religiøs bevægelse, der hævdede at fuldstændiggøre kristendommen med nytolkninger og tilføjelser, fx Guds tilgivelse af Ardor (Djævelen), iblandet læren om reinkarnation og karma.
Bevægelsen har sit udspring i spiritistiske kredse; dens centrale værk, Michael Agerskovs Vandrer mod Lyset (1920), blev angiveligt dikteret fra åndeverdenen gennem hans kone, Johanne Agerskov. Bevægelsen har hverken medlemmer eller menigheder, men dens publikationer, især titelbogen, er stadig populære og udgives på adskillige sprog.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.