Valdemar Møller, 1885-1947, dansk skuespiller og tegner. Valdemar Møller debuterede på Det Kongelige Teater 1905, som han knyttedes fast til fra 1906. Han var tydeligt påvirket af Olaf Poulsen, og med en voksende kropslig tyngde spillede han mange, især klassiske roller som ridefogden i Erasmus Montanus og Rendegarn i En Skærsommernatsdrøm.
På film spillede Valdemar Møller bl.a. Frederik 7. i Sørensen og Rasmussen (1940). Som vittig tegner udfoldede han sig i Blæksprutten fra 1910 og i Politiken fra 1920, hvor figuren Carlo Cartophelmoes daglig filosoferede i At tænke sig.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.