VIAG, Vereinigte Industrie-Unternehmungen AG, tysk industrikoncern, som blev stiftet 1923 som holdingselskab for Det Tyske Riges industrielle besiddelser. VIAG blev privatiseret 1986-88 og fusionerede i 2000 med en tilsvarende stor koncern, VEBA, til E.ON AG med hovedkvarter i Düsseldorf.

VIAG's hovedområder var kraftforsyning, herunder kernekraft, og industriel aktivitet inden for aluminium, kemikalier og emballage. I 1990'erne blev tyngdepunktet flyttet til telekommunikation, og i 1997 fik VIAG koncession på fastnet og mobiltelefoni i Tyskland og Østrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig