Faktaboks

Uwe Bødewadt
Født
1946

Uwe Bødewadt, f. 1946, dansk kulturchef, pædagog og arkitekt, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi med visuel kommunikation som speciale.

Uwe Bødewadt har i mange år arbejdet som chef i kulturbranchen, bl.a. som leder af kulturhuset Toldkammeret i Helsingør, af Hamletscenen på Kronborg og 2000-07 af Kulturhuset Stockholm. 2007-13 var han kulturchef på Det Kongelige Bibliotek i København.

Uwe Bødewadt har undervist i pædagogik, kunst og kulturformidling og indimellem instrueret revy og film, bl.a. kortfilmen Byen indeni (1984). Han har bl.a. skrevet At lede kunstnere m.m. (2009) og Den sanselige arbejdsplads (2015).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig