Urbino

Urbino er en by i Mellemitalien 30 kilometer sydvest for Pesaro; 15.600 indbyggere (2010). Byen, der er ærkebispesæde, er anlagt på en 485 meter høj bakkekam og befæstet med en bymur. Slægten Montefeltros imponerende renæssancepalads, Palazzo Ducale er centrum i den endnu intakte middelalderlige bydel med snævre, stejle gader. Her ligger også flere kirker, blandt andre domkirken fra 1474-1534, genopført efter et jordskælv i 1789. Maleren Rafael er født i Urbino, og hans barndomshjem er museum. I 1500-tallet blomstrede en rig majolikaproduktion. Universitetet (grundlagt i 1506), kunstakademiet og turisme er grundlaget for byens økonomiske og kulturelle liv. Den historiske bykerne er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Urbino, grundlagt af umbrere, blev romersk i 200-tallet f.v.t. Fra 800-tallet kom byen formelt under paven, men i højmiddelalderen blev den lokale slægt Montefeltro de egentlige herskere. Den lille bjergby blev for alvor kendt i 1400-tallet under hertug Federico da Montefeltro, som gjorde byen til et centrum for den italienske humanisme og renæssance. Han lod fra 1444 sit fyrstepalads udbygge i renæssancestil af blandt andre Luciano da Laurana og interiørerne udsmykke af Francesco di Giorgio Martini med flere. Federico holdt her et storslået hof, der sikredes berømmelse gennem Baldassare Castigliones bog Il cortegiano (1528, Hofmanden). Paladset rummer i dag Galleria Nazionale delle Marche med kunst og kunsthåndværk fra 1300-1500-tallet, blandt andet malerier af Piero della Francesca. Urbino blomstrede videre under della Rovere-slægten fra 1508, men da Pesaro i 1536 blev hertugdømmets hovedstad, blev Urbino atter en provinsby. Den blev indlemmet i kirkestaten 1631 og i 1860 i den nye italienske stat.