University of Chicago

University of Chicago, amerikansk universitet i Hyde Park, Chicago; grundlagt i 1890 af American Baptist Education Society og oliemagnaten John D. Rockefeller.

Universitetet åbnede i 1892 med bl.a. verdens første sociologiske institut (jf. Chicagoskolen) og blev hurtigt et af landets mest fremgangsrige, især inden for samfunds- og naturvidenskaberne. I 1942 konstruerede Enrico Fermi verdens første kernereaktor her.

Til universitetet, der i 2014 havde ca. 15.000 studerende, hører bl.a. en række forskningshospitaler og Yerkes-observatoriet i Wisconsin. For USA's energiministerium drives Argonne National Laboratory, der forsker i kernefysik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig