Ungarns sundhedsforhold

Ungarske mænds middellevetid var 66,4 år i 1997. I 1970 var den 66,3 og faldt indtil 1992. Kvinder har 1970-1997 haft en langsomt stigende middellevetid fra 72,1 til 75,1 år. Spædbørnsdødeligheden faldt fra 35,9 pr. 1000 levendefødte i 1970 til 9,9 i 1997.Den relativt store gruppe af romaer har en højere spædbørnsdødelighed og en middellevetid, som er ca. 10 år kortere end det nationale gennemsnit. Abortraten har i hele perioden været høj og var 743 pr. 1000 levendefødte i 1997. Dødelighed af hjertesygdomme ligger højt og har ikke haft samme fald som i Vesteuropa. Dødelighed af kronisk leversygdom, som bl.a. skyldes et stort alkoholforbrug, har været stigende fra 1980. Hyppigheden af dødelige ulykker og selvmord er blandt de højeste i Europa, men der har været en tendens til et fald fra 1995.

Under det kommunistiske regime havde Ungarn et centralt styret og finansieret sundhedsvæsen. Fra 1990 er der sket en gradvis decentralisering og overgang til et forsikringssystem. I 1997 brugte landet 6,5 procent af BNP på sundhedsvæsenet. I 1996 kom 12 procent fra skatter, 71 procent fra en obligatorisk sygeforsikring og 17 procent fra direkte patientbetaling. Sygeforsikringen finansieres i 2000 med indbetaling af 14 procent af bruttolønnen, hvoraf arbejdsgiveren betaler 11 procent. 1996-1997 havde landet 35 læger, 37 sygeplejersker og 83 sygehussenge pr. 10.000 indb.