Tristan da Cunha, ø i det sydlige Atlanterhav; 98 km2, 293 indb. (2016), som alle bor i byen Edinburgh. Til øen hører også de mindre og ubeboede øer Inaccessible og Nightingale Island samt den isolerede og fredede Gough. Tristan da Cunha er et af de mest afsidesliggende samfund i verden. Øen er britisk og hører under Sankt Helena, men har kun få kontakter med omverdenen. I 1961 måtte hele befolkningen evakueres, da vulkanen, som øen er opbygget af, gik i udbrud. Det blev forsøgt at etablere øboerne i England, men det lykkedes ikke, og i 1963 returnerede de næsten alle til isolationen i Sydatlanten.

På øen anlagdes i 2008 et dansk magnetisk observatorium.

Store dele af befolkningen kan føres tilbage til ganske få settlere, som slog sig ned i begyndelsen af 1800-t. Familierne har siden levet afsondret på den ugæstmilde ø.

Geologi

Tristan da Cunha er en stor vulkansk kegle, der fra en havdybde omkring 3700 m rager mere end 2 km op over havniveau og kulminerer i The Peak med 2062 m. Øen er kraftigt eroderet af havet og har overalt stejle skrænter. Den er opbygget af vekslende lavastrømme og pyroklastiske aflejringer, mens den centrale vulkankegle hovedsagelig består af pyroklastiske aflejringer, der stammer fra udbrud gennem det centrale krater. Langs vulkanens flanker findes ca. 30 større og mindre slaggekegler, hvoraf en del har tilknyttede lavastrømme. Udbruddet i 1961, der er det seneste, fandt sted fra et krater tæt ved byen Edinburgh efter en periode med hyppige jordskælv. Øen menes at ligge over et hot spot tæt ved Den Midtatlantiske Ryg, og de nærmeste øer, Inaccessible, Nightingale, Middle, Stoltenhoff og Gough, er ældre, delvis eroderede vulkanøer, opbygget over samme hot spot.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig