Trilliaceae, trebladfamilien, ifølge tidligere systematik plantefamilie af skovbundsurter med ca. seks slægter og omkring 55 arter, udbredt i de tempererede egne på den nordlige halvkugle. Familien inkluderes i dag i firbladfamilien, Melanthiaceae. Slægterne har alle brede, buenervede blade og få, store blomster. Se også treblad.