Tribulus, planteslægt i familien Zygophyllaceae med ca. 25 arter af hovedsagelig nedliggende urter i tropiske egne. De har dyrespredte frugter med skarpe torne. En art, Tribulus terrestris (malteserkors, eng. devil's thorn), er almindelig på strande og i vejkanter i Middelhavsområdet og er blevet et besværligt ukrudt i Californien.