Trevor Nunn

Faktaboks

Trevor Nunn
Født
1940

Trevor Nunn, f. 1940, britisk sceneinstruktør og teaterleder, 1966-86 fast ansat ved Royal Shakespeare Company. 1968-78 afløste Trevor Nunn Peter Hall som teatrets kunstneriske leder og var tillige dets administrative chef 1978-86.

I Nunns periode blev teatret et af verdens betydeligste med base både i Stratford-upon-Avon og i London. Han er frem for alt de engelske klassiske værkers iscenesætter, også ellers glemte teksters. Han forbinder stor respekt for teksten med et kraftfuldt visuelt scenisk udtryk. Han iscenesatte som den første nogle af musicalens verdenssucceser, fx Cats (1982) og Les Misérables (1985).

Trevor Nunn skabte en ny episk teaterform med Dickensforestillingen Nicholas Nickleby (1980), som i en britisk tv-version i ni dele blev sendt af bl.a. DR-TV (1982).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig