Faktaboks

Trekroner Kirke
Sogn
Himmelev Sogn
Provsti
Roskilde Domprovsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Roskilde Kommune

Kirken er placeret på en eng i en nyere bebyggelse vest for Roskilde Universitet.

Kirkebygningen

Trekroner Kirke blev indviet i 2019, og den er opført efter tegning af Rørbæk og Møller Arkitekter. Den er støbt i beton og fremstår som trekantede, rundede bånd med konvekse hulninger, der er forskubbet i forhold til hinanden. Bygningen har fladt tag.

Kirken

Kirken er orienteret østnordøstligt, og den har indgang fra sydvest. Dens facaden er præget af bygningens bløde former og upudsede mure. De fremhæver støbeformenes firkantede æstetik, som giver bygningen horisontale og vertikale inddelinger. Fladerne er glatte og uden vinduer.

Det indre

Kirkerummet er tilnærmelsesvist ovalt, dog med en større niche mod øst, hvor der er ovenlys. Væggene er ligesom de ydre mure upudsede og ubrudte. Loftet er konstrueret med ovenlys langs væggene og en stor flade med femkantede loftsplader og supplerende, kunstigt ovenlys. Kun et enkelt, mindre vindue med agatsten som rude bryder nordsidens væg, som sine steder er beklædt med lyse trælister i den nederste del.

Inventar i Trekroner Kirke

I kirken har gulvet femkantede fliser lagt i mønster, og det er udført af kunstneren Henrik Plenge Jacobsen.

Døbefonten er af Lea Porsager og alteret af Alexander Tovborg. Sidstnævnte er udført i svære, kantede egestokke.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig