Faktaboks

Tom Lehrer

Thomas Andrew Lehrer

Født
9. april 1928, Manhattan, New York City, USA
Tom Lehrer ved pianoet.
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Tom Lehrer er en amerikansk sanger, sangskriver, pianist, matematiker og satiriker. Tom Lehrer var matematiklærer, bl.a. ved Harvard University, og skrev samtidigt bidsk-satiriske sange. I 1953 indspillede han lp'en Songs by Tom Lehrer og begyndte at turnere med sine sange til eget klaverakkompagnement.

For amerikanske venstreintellektuelle fik han kultstatus. Hans tekster spiddede racisme, politisk rænkespil, flokmentalitet og religiøst snæversyn i en kombination af det morbide, det intelligent-underfundige og det sataniske.

Mange af Lehrers sange fandt, også i oversatte versioner, udbredelse i Vesteuropa, men i slutningen af 1960'erne, og især da Henry Kissinger modtog Nobels Fredspris i 1973, følte Lehrer, at virkeligheden havde overhalet hans sange, og han indstillede sin produktion. Flere af hans sange i den sparsomme pladeproduktion har dog stadig relevans. Hans arvtager har især været sangeren og pianisten Randy Newman.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig