Thomas Simon, ca. 1623-1665, engelsk medaljør og seglgravør, virksom ved Mønten i Tower i London 1645-ca. 1662. Simon er en af de betydeligste engelske medaljører, og han udførte både mønter og portrætmedaljer, fx for Oliver Cromwell. I et forsøg på at blive genansat ved Mønten 1663 fremstillede han den berømte "petition crown" med Karl 2.s portræt. Simon arbejdede ofte på grundlag af voksmodeller fra broderen Abraham Simon (ca. 1622-92).