Thomas Bernhard var en østrigsk forfatter. Siden sin debutroman Frost (1963) var han en vigtig, men også særdeles omdiskuteret stemme i de tysksprogede landes litterære liv.
I 1970'erne og 1980'erne udgav han en lang række romaner, fortællinger og teaterstykker.
Thomas Bernhards omfattende forfatterskab kredser om samfundets og kulturens skyggesider, tit med den østrigske provins som kulisse. Fra romanerne Verstörung (1967) til Auslöschung (1986, da. Udslettelse, 1998) bliver vanvid, vold og selvudslettelse til allegoriske udtryk for en bevidsthedstilstand i et eksistentielt grænseland.
Især med sine monologiske teaterstykker (fra Ein Fest für Boris, 1970, til Elisabeth II, 1987) splittede han sit publikum og skabte i Wien og Salzburg skandaler, der førte til, at han for en periode forbød opførelsen af sine stykker i Østrig.
At provokationen var tilsigtet, benægtede han aldrig; at den var et letkøbt spil, som nogle kritikere hævdede, dementerede han dog i sine selvbiografiske tekster, der første gang udkom i 1975. Lidelse og fortvivlelse danner her en erfaringsbaggrund for en forfatter, der betragter sin trang til at skrive som et "organisk" nødvendigt forsøg på at undgå udslettelsen.
Thomas Bernhards forfatterskab såvel som hans liv — han isolerede sig totalt fra omverdenen — bærer i al sin monotoni, også når han tangerer det latterlige eller groteske, præg af en eksistentiel udfordring, der tager 1900-tallets undergangsprofetier alvorligt.
På dansk findes endvidere prosabøgerne Årsagen. En antydning (1975, da. 2011), Wittgensteins nevø (1982, da. 1995) og Gående (1982, da. 2005), og enkelte af hans teaterstykker har været opført på danske teatre, bl.a. Teatermageren (Odense, 1992) og Helt enkelt kompliceret (Det Kongelige Teater, 2013).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.