Thanjavur er en by i Tamil Nadu i det sydligste Indien; 222.600 indbyggere (2011). Fra 900-tallet var byen hovedstad for det magtfulde Choladynasti, som berigede byen med et stort antal overdådigt udsmykkede templer; blandt andet det store Brihadisvaratempel tiltrækker store skarer af både pilgrimme og turister; det er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. En kirke fra 1779, der ligger nær templet, har navn efter den danske missionær C.F. Schwartz (1726-1798).
Faktaboks
- Også kendt som
-
Tanjore
Thanjavur er nu en travl handelsby i Kaverideltaets store risdyrkningsområde og et regionalt kulturcentrum.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.