Faktaboks

Th. Hagedorn-Olsen
Født
1902
Død
1996

Th. Hagedorn-Olsen, Thorvald Hagedorn-Olsen, 1902-1996, dansk maler. Udlært som malersvend blev han 1924-25 elev hos Othon Friesz i Paris, 1926-29 på Kunstakademiet i København. Hagedorn-Olsens figurkompositioner og landskaber kendetegnes af en stram komposition og en rolig, dæmpet palet. Figurbillederne er ofte monumentale i deres enkelhed med en dominerende konturtegning, som kontrasteres af spillet mellem lys og skygge i de forskellige former.

Hagedorn-Olsen har udført flere store offentlige udsmykninger, bl.a. vægmaleriet Menneskesamfundet i Aarhus Rådhus (1939-47) og de keramiske værker Vegetation og tolerance og Opvågnen til Københavns Amtssygehus i Glostrup (1961-64) i samarbejde med sin søn, keramikeren Jeppe Hagedorn-Olsen (17.8.1929-9.1.2011).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig