TASS

.

Artikelstart

TASS, Sovjetunionens officielle nyheds- og billedbureau. TASS' historie kan føres tilbage til 1904, da kejser Nikolaj 2. godkendte et forslag om at oprette et nyhedsbureau til fremme af informationsudveksling med Vesten, bl.a. som modtræk "mod falske informationer om den russiske økonomi". I 1925 fik bureauet navnet TASS. Det var i sovjettiden underlagt ministerrådet og havde til opgave at forsyne medierne med officielt sanktionerede informationer om begivenheder i ind- og udland.

Faktaboks

Etymologi
TASS er en forkortelse for Telegrafnoje Agentstvo Sovetskovo Sojuza 'Sovjetunionens Telegrambureau'.

1992-2014 hed bureauet ITAR-TASS, hvor ITAR står for Ruslands Internationale Telegrambureau. Ligesom forgængeren var ITAR-TASS statsejet og underlagt regeringen, men med en langt højere grad af frihed.

TASS har i dag ca. 70 lokalredaktioner og ca. 60 redaktioner i udlandet.

Bureauets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig