Sydney, havneby på øen Cape Breton Island i provinsen Nova Scotia, Canada; 26.000 indb. (2005). Især efter opførelsen af et stort stålværk i 1899 var byen, der ligger i et kulområde med gode transportforbindelser (skib og jernbane), et betydeligt industricenter frem til 1950'erne. I takt med kul- og stålindustriens afvikling har den siden været præget af arbejdsløshed og fysisk forfald. I udkanten ligger Cape Breton University (tidl. University College of Cape Breton), grdl. 1979, med 3500 studerende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig