Sydkorea - forfatning, Republikken Koreas forfatning er fra 1988. Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament med 299 medlemmer, der sidder i fire år; 253 af medlemmerne vælges ved direkte valg, mens 46 udvælges på partimæssig forholdstalsbasis. Valgretsalderen er 18 år.

Præsidenten har den udøvende magt, vælges ved almindelige valg for en enkelt femårsperiode og kan hverken opløse parlamentet eller suspendere de basale borgerrettigheder. Præsidenten udpeger en statsminister, som rent formelt er regeringschef. Landet har en forfatningsdomstol med ni medlemmer.

Administrativt er Sydkorea inddelt i ni provinser og syv storbyer (Seoul, Pusan, Taegu, Taejon, Gwangju, Ulsan og Inchon), som alle har provinsstatus. Provinsguvernørerne er siden 1995 blevet valgt ved almindelige valg, hvilket også gælder provins- og byrådene.

Læs mere om Sydkorea.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig