Faktaboks

Svend Horn

Svend Aage Pedersen Horn

Født
11. marts 1906, Risinge, Flødstrup
Død
9. oktober 1992

Svend Horn var en dansk politiker fra Socialdemokratiet, medlem af Folketinget fra 1939 til 1973 og minister for offentlige arbejder (dvs. trafikminister) i Jens Otto Krags 2. regering fra 1966 til 1968.

Svend Horn, der var udlært smed, var leder af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i Svendborg Amt og medlem af DSU's hovedbestyrelse 1931-1937; i årene 1935-1939 var han formand for Arbejdernes Fællesorganisation i Nyborg.

Horn var sekretær for den socialdemokratiske folketingsgruppe 1950-1965. Sagspolitisk beskæftigede han sig også før sin ministertid meget med trafikpolitik, og han var 1954–1959 formand for Storebæltsbrokommissionen og formand for jernbanerådet 1960–1966. Efter sin udtræden af Folketinget blev han i 1973 formand for Foreningen Norden; en post, han beklædte til 1975.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig