Sven Brasch var en dansk tegner. Han blev uddannet i München og Paris, og han blev internationalt berømt for sin kraftfulde og kantede streg.
Brasch tegnede elegante og mondæne mennesker, bl.a. den selvbevidste, langlemmede kvindetype, til en lang række danske og udenlandske blade og tidsskrifter. Han bidrog også med satiretegninger til Svikmøllen.
Sven Braschs hovedfelt var dog plakaten. Han udførte ca. 1000, dels i linoleumssnit, dels i litografi; heraf var ca. halvdelen filmplakater, udført for bl.a. Metro-Goldwyn-Mayer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.