Svejk, Švejk, litterær figur fra den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašeks humoristiske roman Den gode soldat Svejks eventyr (1921-23, da. 1930). Den lille, naive, snakkesalige mand er ingen oprører, men dog en stadig belastning for den østrig-ungarske militærmaskine.

Fra Hašeks roman og Josef Ladas (1887-1957) illustrationer til værket fra 1924 er Švejk gået videre på dukkefilm af Jiří Trnka (1954) og i talrige teateradaptioner, fx Erwin Piscators Schweyk (1927) med scenografi og indlagte tegnefilm af George Grosz, Bertolt Brechts Schweyk im Zweiten Weltkrieg (Svejk i 2. Verdenskrig, skrevet 1941-44, uropført 1957), der er en opdatering, samt på film.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig