Svartisen
Svartisen set fra luften. Billedet er taget vestfra mod Vestisen. Nede til højre skærer den smalle Nordfjorden dybt ind i landet.

Svartisen er en gletsjer i Nordnorge ved polarcirklen. En isfri dal, Vesterdalen, skiller den i to dele: Vestisen (221 km2) og Østisen (148 km2). Vestisen er Norges nest største gletsjer (efter Jostedalsbreen). Området udgør sammen med Saltfjellet en stor nationalpark.

I 1700-tallet har de to dele formodentlig været sammenhængende, men et mildere klima fik lave dele til at smelte. Efter 1970 fik mange kølige og snerige år gletsjeren til igen at rykke frem, og en vestlig gletsjertunge, Engabreen, skød frem til blot 20 m.o.h. Efter 2000 har de mange varme år på ny ført til en negativ massebalance, og Engabreens front ligger i 2020 cirka 100 m.o.h.

I forbindelse med kraftudbygning er der anlagt tunneller under Engabreen. Det har givet mulighed for at oprette et glaciologisk laboratorium, hvor forskere kan studere gletsjersålen under 200 meter tyk is; det eneste af sin slags i verden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig