Surrentum er det antikke navn på den italienske by Sorrento, som ligger på halvøen af samme navn syd for Napoli. Den oprindelig etruskiske by blev ca. 600 f.v.t. oskisk, senere en græsk koloni og derefter et romersk municipium. Det moderne retvinklede gadeforløb bygger på den antikke byudlægning, og dele af bymuren går antagelig tilbage til 300-tallet f.v.t.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig