Strib

Strib Kirke.

.

Artikelstart

Strib, by umiddelbart nord for Middelfart på næsset Strib Odde i Lillebælt; 4526 indb. (2017).

Faktaboks

Etymologi
Strib nævnes 1553 som Strif, af gammeldansk strip 'strimmel', formodentlig brugt om smal strimmel skov.

Strib er lokalcenter i Middelfart Kommune og fungerer i dag overvejende som boligområde. En gennemgående forretningsgade deler byen i en vestlig del med småbebyggelse og mindre boliger og en nordlig med en del mondæne villaer.

Efter anlæggelsen af Fredericia i 1650'erne fungerede Strib som færgeoverfartssted. Omkring 1800 opførtes Strib Færgegård, der 1897-98 blev omdannet til badehotel. 1865-1935 var byen endestation for Nyborg-Strib-banen, men den mistede sin trafikale betydning ved åbningen af den første Lillebæltsbro i 1935. Strib udviklede sig derpå som badested og industriby, fra 1950'erne som forstad til Middelfart.

Strib Odde Fyr

Det første fyr ved Strib blev opført i 1883 i form af et 6 m højt jerntårn. Det nuværende hvide firkantede tårn blev bygget i 1900 og har en højde på 21 m med en flammehøjde på 21 m ... Læs videre om Strib Odde Fyr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig