Strasbourg-eden, forlig indgået i 842, da Ludvig 2. den Tyske og Karl 2. den Skaldede bekræftede deres forbund med hinanden. Eden er overleveret hos den frankiske historieskriver Nithard, og et særegent træk ved den er, at den er bevaret i tre udgaver: på latin, på oldfransk og på oldhøjtysk. Det er den ældste bevarede tekst på oldfransk og en af de ældste på oldhøjtysk.