Stigsnæsværket

Stigsnæsværket.

.

Artikelstart

Stigsnæsværket, kraftværk på Stigsnæs idriftsat 1966 af SEAS og lukket i 2012. Værket var oprindelig oliefyret, idet den tunge fuelolie blev leveret i rørledning direkte fra Gulf Oils raffinaderi, der var nabo til værket, men i slutningen af 1970'erne blev kraftværket ombygget til også at kunne fyre med kul.

Stigsnæsværket havde to kraftværksblokke med en samlet eleffekt på 410 MW. I 1992 overgik værket sammen med andre sjællandske kraftværker til det nydannede selskab SK-energi, som siden fusionerede med de resterende kraftværker i København til Energi E2. Ved den store energifusion i 2006 blev Energi E2 overtaget af DONG Energy.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig