Faktaboks

Steve Winwood
Født
12. maj 1948, Handsworth, Birmingham, Storbritannien
Steve Winwood

Steve Winwoods hovedinstrument er Hammond-orgel. Men han er også sanger og guitarist. Her fra en festival i Holland 13. august, 2009

Steve Winwood er en britisk sanger, guitarist og keyboardspiller. Han har været på scenen, siden han var 15 år.

I Spencer Davis Group lagde Winwood distinkt stemme til hits som Gimme Some Loving (1966) og I'm a man (1967). Siden ledede han i årene 1967-1974 gruppen Traffic og var i 1969 med i supergruppen Blind Faith.

Solokarriere

Fra midten af 1970'erne begav han sig ud i en solokarriere, der har resulteret i en række elegante, soulfarvede og samtidig populære plader. Winwood har turneret siden da. Ved koncerterne spiller han og hans band ofte ret lange improviserede forløb, en disciplin, som stort set er gået af mode hos andre grupper.

Soloplader – i udvalg

  • Arc of a diver (1980)
  • Talking back to the night (1982)
  • Refugees of the heart (1990)
  • Nine lives (2008)

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig