Stalinprisen, (efter Josef Stalin), sovjetisk pris, indstiftet i 1939 til afløsning af Leninprisen (indstiftet 1925, uddelt til 1934). Den meget prestigefyldte pris, som der oprindelig (fra 1941) uddeltes 16 af om året, blev givet for, hvad styret opfattede som fremragende indsats inden for videnskab, musik, maleri, skulptur, arkitektur, teater, film og litteratur, samt for opfindelser og militære kundskaber.

Prisen afskaffedes i 1956 i forbindelse med afstaliniseringen, mens Leninprisen blev genindstiftet og uddeltes i perioden 1956-90.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig