Stachyuraceae, plantefamilie med én slægt og ca. seks arter, udbredt fra Himalaya gennem tempereret og subtropisk Asien til Japan. Det er små træer eller buske med hele, tandede blade. De små, gule blomster er klokkeformede og samlet i hængende aks eller klaser, der udvikles før bladene. Frugten er bæragtig med mange frø.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Stachyuraceae kommer af græsk stachys 'aks' og oura 'hale'; latin -aceae om familier.

Flere arter dyrkes som prydbuske, bl.a. Stachyurus chinensis og akshale, S. praecox; begge er forårsblomstrende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig