Spathodea campanulata.

.

Spathodea, træslægt i familien Bignoniaceae med kun én art, Spathodea campanulata, afrikansk tulipantræ, der stammer fra tropisk Vestafrika, men dyrkes som prydtræ overalt i troperne.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Spathodea er græsk, af spathe 'palmebladskede' og -odes '-agtig', pga. bægerets form.

Det er et stedsegrønt, bredkronet træ med modsatte, uligefinnede blade. De oprette, ca. 15 cm lange, orangerøde, klokkeformede blomster sidder i store, tætte stande. Bægeret er ejendommeligt hylsterbladlignende, opslidset i den ene side.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig