Faktaboks

Sophus Mads Jørgensen
Født
4. juli 1837
Død
1. april 1914

Sophus Mads Jørgensen fotograferet i begyndelsen af 1890'erne i det nyindrettede Kemisk Laboratorium på Polyteknisk Læreanstalt, der dengang lå i Sølvgade i København. Han arbejdede oftest alene i laboratoriet, uden hjælp fra assistenter og studerende, i modsætning til flere samtidige kolleger, fx Alfred Werner, der oftest overlod det til andre at udføre forsøgene. Bemærk, at Jørgensen bærer diplomatfrakke og hverken kittel eller beskyttelsesbriller; han stolede på, at han arbejdede sikkert og uden risiko for sprøjt eller andet spild. Hans præparater blev omkring 1940 undersøgt, hvor man fandt nøje overensstemmelse med Jørgensens analyseresultater.

.

Sophus Mads Jørgensen. Foto: Johannes Petersen.

.

Sophus Mads Jørgensen var en dansk kemiker. Jørgensen var student fra Sorø Akademi, hvor J.F. Johnstrup havde vakt hans interesse for kemi. Han blev indskrevet ved Københavns Universitet i 1857 og modtog sin doktorgrad i 1869 med afhandlingen Overjodider af Alkaloiderne. Han blev bestyrer af Polyteknisk Læreanstalts kemiske laboratorium i 1866 og først lektor og siden professor i kemi (1887) ved universitetet.

Jørgensens hovedindsats lå i udviklingen af den tidlige koordinationskemi; han blev meget anset både i Danmark og udlandet for disse arbejder. Hans eksperimentelle arbejde havde stor betydning for A. Werners teori om kompleksforbindelsernes struktur.

Jørgensen har haft stor indflydelse på dansk kemiundervisning ved at skrive en række fremragende lærebøger. Hans interesse for kemiens historie gav sig udslag i en række historiske værker, bl.a. Om Iltens Opdagelse (1907) og Det kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie indtil 1830 (posthumt 1916).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig