Artikelstart
Solon, ca. 630-ca. 560 f.Kr., athensk digter og statsmand, kendt som en af de syv vise. I 594/93 f.Kr. valgtes Solon til archont, og i sin embedsperiode fik han særlige beføjelser til at mægle i striden mellem rige og fattige. Baggrunden var, at mange småbønder var kommet i gæld og hvert år skulle aflevere 1/6 af deres afgrøder, da de ellers kunne sælges som slaver. Solon annullerede de fattiges gæld, afskaffede gældsslaveriet og fik de slaver, der var solgt til udlandet, hjem til Attika. Men han modsatte sig en nyfordeling af jorden (jf. anadasmos ges) og gav kun meget begrænsede politiske rettigheder til de fattigste borgere.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.