Socialfonden, en af EU's fire strukturfonde, oprettet i 1958 med det formål at mindske arbejdsløshed, fremme den geografiske og faglige bevægelighed på arbejdsmarkedet samt lette tilpasningen til industrielle ændringer. Indsatsen rettes mod unge uden erhvervsuddannelse, langtidsledige og grupper, som er truet af udelukkelse fra arbejdsmarkedet, fx indvandrere eller handicappede.

Faktaboks

Også kendt som

Den Europæiske Socialfond, ESF

Socialfondens projekter finansieres af både EU og de enkelte medlemslande. I Danmark forvaltes fonden af Erhvervsstyrelsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig