Snecma, Société nationale d'étude et de construction de moteurs d'aviation, fransk statslig jetmotorproducent, etableret i 1945. Firmaet er først og fremmest kendt for dets Atar-jetmotorer til Mirage-kampflyene. Det bygger derudover motorer til jettrafikfly i samarbejde med bl.a. General Electric samt raketmotorer til den europæiske Ariane-raket. I 2005 blev firmaet en del af SAFRAN. Snecma havde i 2006 en omsætning på ca 3 mia. euro og 10.200 ansatte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.