Slovenien, der ligger ud til Det Adriatiske Hav, er på landsiden omgivet af Østrig mod nord, Ungarn mod nordøst, Kroatien mod syd og øst, og Italien mod vest.

Landskaber

Slovenien præges af bjerge og højland, og skov dækker omtrent halvdelen af landet. Mod nordvest i De Julijske Alper når Triglav op i 2864 m, og øst herfor på grænsen til Østrig når Karavankernes Grintavec 2558 m. Alpekæderne afløses af lavere bjergrygge som fx Pohorje længere mod øst. De dyrkede arealer findes i floddale og bassiner. Også hovedstaden Ljubljana ligger i et sådant geologisk bassin. Floderne Mura, Drava og Sava løber fra bjergene ned gennem landets østlige og sydlige tættere befolkede og mindre kuperede dele, som fortsætter i et sletteland. Her ligger Prekmurjeområdet med korn- og kvægproduktion.

De Julijske Alper går mod syd over i Dinariderne, som er opbygget af kalksten og dolomit. Landskabet er meget tørt, og indsynkninger, underjordiske floder og grotter med Postojnagrotten som den største er almindelige i dette karstlandskab.

Langs den 47 km lange Adriaterhavskyst, der udgør den nordligste del af Istrien, ligger smukke byer og gode badestrande. I dette turistområde dyrkes oliven og vin; Koper er kystregionens hovedby.

Klima

Bjerg- og højlandet har et mellemeuropæisk klima med kolde vintre og, især i dalene, varme somre. I Ljubljana er middeltemperaturen for januar og juli henholdsvis -1 og 20 °C. Kraftige byger er almindelige, og årsnedbøren er med sine 1400 mm en af de højeste i Europa.

De kystnære egne har et Middelhavsklima med milde vintre og varme, tørre somre. Her blæser undertiden om foråret en kold, nordlig vind, bora.

Befolkning

88% af Sloveniens befolkning er slovenere (1996), mens kroater udgør 2,8%, serbere 2,5% og muslimer 1,4%. Hertil kommer en ungarsk minoritet i Prekmurje (0,4%) og et lille italiensk mindretal i vest.

Erhverv

I 1991 var 51 % af arbejdsstyrken beskæftiget i industrien, 47 % i serviceerhvervene og 1,7 % i landbruget. Fremstillingserhvervene er stadig væsentlige med 37 % af nationalproduktet i 2004 mod ca. 45 % i 1991, men industrien er fra at være domineret af store statsvirksomheder i dag præget af små og mellemstore virksomheder karakteriseret ved højere værditilvækst såsom medicinalvarer og elektronikvirksomheder. Privatiseringsprocessen er dog stadig ikke afsluttet (2006).

Der er særligt serviceerhvervene der har oplevet en markant vækst, hvor de i 2004 udgjorde ca. 60 % af nationalproduktet. Det er især landets position som transitland mellem Balkan og EU samt turisme, der har bidraget til denne vækst.

Jorden i det bjergrige land er relativt dårlig, og landbrugssektoren, der i 2004 kun udgjorde ca. 3 % af nationalproduktet, domineres af små, traditionelle brug med opdræt af malke- og slagtekvæg samt svineproduktion. De vigtigste afgrøder er korn, kartofler, frugt og vin. Landets mange skovområder gør tømmer til en vigtig råvare. Før selvstændigheden var kystegnene og ski- og kurstederne i bjergene velbesøgte turistmål, men krigene på Balkan i 1990'erne har haft en negativ virkning på dette forhold.

Efter 1. Verdenskrig og Sloveniens indlemmelse i Jugoslavien tiltog industrialiseringen. Dette bevirkede bl.a., at folk flyttede fra bjergområderne. På trods af at denne proces accelererede efter 2. Verdenskrig, er det lykkedes at fastholde så mange mennesker på landet, at kun ca. halvdelen af befolkningen bor i byområder. Derfor er pendling meget udbredt.

Energi og infrastruktur

Vandkraft fra de mange floder og importeret olie og naturgas dækker en stor del af energibehovet; i Krško nær den kroatiske grænse ligger et kernekraftværk, som landet driver i fællesskab med Kroatien. Dette værk leverede 37 % af landets energibehov i 2003, men bilæggelsen af uenighed med Kroatien om ejerforholdene af værket betyder, at halvdelen af elproduktionen siden 2004 sendes til Kroatien.

Landets beliggenhed gør det til et vigtigt transitland. Jernbanerne har siden 1840'erne været forbundet med de østrigske og italienske, og byen Koper har betydning som transithavn for Østrig, Ungarn og Tjekkiet. Vejene mod NV og nord følger pas og tunneler gennem De Julijske Alper og Karavankerne; vejene mod syd til Kroatien er mere forsømte. Der er lufthavne i Ljubljana, Maribor og Portorož.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig