Skolithos-sandsten

Skolithos-sandsten. 4 cm×3 cm stort stykke af en Skolithos-sandsten med de karakteristiske udfyldte ormerør. Sandstenen, der er almindelig langs de danske kyster, er en ledeblok fra Kalmarområdet i Sydsverige, ført hertil af isen.

.

Artikelstart

Skolithos-sandsten, bjergart gennemsat af simple, lige, lodrette strukturer, omkring 18 cm lange og 5 mm i diameter. Strukturerne er fossile rester af udfyldte beboelsesrør fra nedgravede organismer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet skolithos kommer af græsk skolex 'orm' og lithos 'sten'.

Skolithos-sandsten findes eksponeret i Danmark på Bornholm i Snogebæk Havn, hvor den findes som lag i Hardebergasandstenen fra Tidlig Kambrium, ca. 540 mio. år før nu. Nutidige Skolithos-lignende strukturer er tegn på, at den kambriske Skolithos-sandsten blev dannet af ormeagtige organismer, som har levet nedgravet på lavt vand.

I det baltiske område er Skolithos-sandsten en almindelig tidlig-kambrisk bjergart. Fra Kambrium til nutid er lag med Skolithos globalt velkendte. Se også bjergarter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig