Sitting Bull og Buffalo Bill

Sitting Bull og Buffalo Bill. Foto fra 1885.

Sitting Bull, Tatanka Iyotake, ca. 1831-15.12.1890, leder af hunkpapa, en undergruppe af lakota-sioux-indianerne i Grand River-området i det nuværende South Dakota.

Sitting Bull var under kampene mod amerikanerne i sidste halvdel af 1800-t. tillige en førende krigshøvding for de samlede lakota-grupper. Som leder og medicinmand fik han en central betydning i såvel krigene i 1870'erne som i den efterfølgende politiske modstand mod afståelse af de store landområder, som siouxindianerne var blevet tilkendt ved traktat i 1868.

Sitting Bull var i 1889 førende i åndedansen blandt sioux og blev derfor af myndighederne anset for at være en trussel om et nyt væbnet oprør. Han blev dræbt, da soldater og politi forsøgte at arrestere ham.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig