Shaka, Chaka, ca. 1787-22.9.1828, Zulurigets første konge. Shaka indledte ca. 1810 en sagnomspunden militær karriere i Dingiswayos (d. ca. 1816) hær. I 1816 blev han høvding for zuluklanen, og året efter overtog han ledelsen af Dingiswayos koalition af nguniklaner. Hans reformer af den militære organisation var afgørende for sejrene under Mfecane, perioden 1817-28, hvorunder koalitionen udviklede sig til Zuluriget og blev regionens stærkeste militære magt. Shaka blev i apartheidtiden skildret som en blodtørstig tyran, mens mange afrikanske nationalister betragter ham som et forbillede på mod og snilde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.