Serenade, ballet i fire satser med koreografi af George Balanchine til musik af Peter Tjajkovskij (Serenade i C-dur for strygere). Det var den første ballet, George Balanchine skabte i USA (1934).
Den er uden handling, men følger musikkens emotionelle karakter med frie associationsmuligheder for tilskueren til at tolke og fornemme spændinger mellem danserne.
Den danses af 17 kvinder oftest i lyseblå skørter mod en blå baggrund og nogle få mænd. Serenade er kendingsballet for New York City Ballet. Balanchine satte den i 1957 op med Den Kongelige Ballet, hvor den siden har været på repertoiret.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.