Schloss Johannisberg,

tysk vinslot i delstaten Hessen i Rheingau-distriktet. Det ligger malerisk på en af de stejleste, sydvendte skråninger ned mod Rhinen. Vinmarkerne udgør 35 ha.

Omkring år 1100 blev der på stedet bygget et benediktinerkloster, som i 1801 blev sekulariseret. I forbindelse med Wienerkongressen 1814-15 skænkede den østrigske kejser godset til sin kansler, fyrst Klemens von Metternich, i hvis slægt det er blevet nedarvet. I forbindelse med 2. Verdenskrigs afslutning blev slotsbygningerne totalt udbombet, men er siden genopført.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig