Scandinavian Design

Artikelstart

Scandinavian Design, Scandinavian Modern, design og kunsthåndværk fra de nordiske lande, der i 1950'erne markerede sig internationalt med høj håndværksmæssig kvalitet, grundig materialebearbejdelse og genstande præget af klare funktioner og enkle, elegante former.

Fællestræk er også inspirationen fra naturen med brug af bl.a. lyse træsorter i møbler, natur- og plantefarvede garner i tekstiler samt enkle glasarbejder.

Scandinavian Design blev profileret via vandreudstillingen Design in Scandinavia, der blev vist i USA og Canada 1954-57. Siden 1980'erne er begrebet blevet mere relativt gennem postmoderne design, der lægger vægt på individualisme og globalisering. Scandinavian Design benyttes i dag mere bredt om nordisk design fra 1930'erne og fremefter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig