Saratoga Springs, by i staten New York, USA (26.200 indb., 2000), i hvis nærhed der under Den Amerikanske Revolution stod to slag, hvor amerikanerne under general Horatio Gates besejrede briterne under general John Burgoyne.

Det sidste og afgørende slag, 7.-17. oktober 1777, sluttede med britisk kapitulation under Saratoga-konventionens bestemmelser, der tillod de britiske soldater at drage hjem til Storbritannien på den betingelse, at de ikke vendte tilbage til Nordamerika under resten af krigen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig