Santa Barbara, by ved Stillehavet i Californien 150 km NV for Los Angeles; 88.400 indb. (2010). Den smukke og malerisk beliggende by er kendt for sine rigmandskvarterer og sin spansk-mexicanske byggestil. Mange af husene er genopført efter et jordskælv i 1925. Den er et populært turistmål og hjemsted for en afdeling af University of California. Byen blev grundlagt i 1786 på kongevejen El Camino Real, der forbandt de spanske missionsstationer nord for San Diego. Selve klostret er stadig i brug.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.