Sandholmlejren, Center Sandholm, flygtningelejr nær Blovstrød i Nordsjælland i kasernebygninger, der er opført 1909-12 og 1945-85 var Den Kongelige Livgardes kaserne.

Dansk Røde Kors har siden 1985 anvendt Sandholmlejren som modtagelseslejr for flygtninge. I 2009 havde gennemsnitlig 600 udlændinge ophold i lejren, men der har i perioder boet op til 1200 personer af 60 forskellige nationaliteter.

I 1994 indrettedes en lukket afdeling for udlændinge, der er frihedsberøvet efter Udlændingeloven, fx forud for deres udvisning af Danmark, eller mens der indhentes oplysninger om deres identitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig