San Gimignano er en by i det toscanske bakkeland 40 kilometer sydvest for Firenze; 7800 indbyggere (2010). Som eneste middelalderby i Italien har den bevaret 15-18 af de oprindeligt 72 tårnhuse fra 1100-1200-tallet foruden næsten hele bykernen. Den intakte bymur skiller som i middelalderen skarpt by fra land. Byen har i dag foruden den traditionelle produktion af møbler og hvidvin også udviklet et blomstrende turisterhverv.

Den historiske bykerne er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig